Hvem er vi?
Om Kok Ravn
Virksomheden Psykolog Kok Ravn ApS drives i det daglige i et samarbejde mellem Gry Dagmar Ravn og Brian Kok Ravn.
Formålet med virksomheden er at hjælpe mennesker til på en bæredygtig måde at realisere deres potentiale i alle livets aspekter. Vejen til målet er igennem terapi, coaching, supervision og undervisning at igangsætte og facilitere processer, der er helende og styrkende for den enkelte såvel som de mennesker denne omgiver sig med.
Dette gælder, hvad enten det handler om trivsel på arbejdspladsen, i familien eller øvrige relationer.
Bliv klogere på
Filosofien bag
Virksomhedens filosofiske værdigrundlag er Taoistisk og Shamanistisk. Dette er i nogle tilfælde blevet forstået, som at vi tilhører en bestemt trosretning eller religiøs anskuelse.
Det gør vi på ingen måde. Det er derfor også vigtigt for os at understrege, at alle er velkomne i klinikken uanset eventuelle religiøse eller spirituelle præferencer.
For os er der alene tale om et praktisk værdigrundlag eller en livsfilosofisk anskuelse der giver os inspiration og vejledning i det daglige arbejde.
Ifølge Taoismens lære er det muligt at leve et liv i overensstemmelse med Tao, der er betegnelsen for den naturlige dynamik i verden og dermed i os selv. Det er muligt at blive i stand til at udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den.
Universet udfolder sig harmonisk via sine egne principper og love. Udøvelsen af menneskelig vilje imod denne udfoldelse forstyrrer den naturlige harmoni. I stedet er det ifølge den taoistiske livsfilosofi muligt at lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting og handle i overensstemmelse med den.
Læs mere
Shamanisme henviser til oprindelige naturfolks opfattelse af at naturen omkring os i sin essens er levende og at alt levende er dybt forbundet.
Det Shamanistiske perspektiv er den historiske baggrund for det vi i dag betragter som moderne, evidensbaseret psykoterapi, coaching og lægevidenskab.
Al helbredende eller helende aktivitet hvad enten vi taler videnskabeligt baseret medicinsk helbredelse eller mere alternative behandlingsformer har historisk set sit udspring i den shamanistiske praksis. Selv om vi i virksomheden sjældent anvender egentlige shamanistiske værktøjer, er det vigtigt for os at være bevidste om den historiske arv hvoraf vores praksis udspringer.
Taoistisk og Shamanistisk betyder for os, at vi er bevidste om og respekterer naturens grundlæggende principper og disses indflydelse og påvirkning på menneskeheden og det enkelte menneske. Naturen er fysisk og åndeligt til stede i ethvert menneskeligt møde. Udtrykt på en anden måde… Vi kan ikke være ikke natur eller vi kan ikke fornægte vores natur. Menneskets indre natur må nødvendigvis være i balance med den ydre natur. De processer vi i virksomheden er med til at facilitere må respektere nødvendigheden af denne balance. I moderne ledelsesfilosofi og strategi udtrykkes denne tilgang ofte som regenerativ ledelse eller bæredygtig ledelse. I praksis betyder dette i arbejdet med den enkelte at arbejde med vores menneskelige natur fremfor imod. Ofte opstår symptomer og mellemmenneskelige konflikter på baggrund af, at vi forsøger at tvinge vores tanker og følelser i en bestemt retning eller at vi undertrykker, ignorerer og tilsidesætter naturlige følelsesmæssige og kropslige reaktioner.
Fagligt hviler vores arbejde derudover på et emotionsfokuseret psykodynamisk grundlag, idet vi har vores praksisfundament i Intensive Short-Term Dynamic Psychoterapy (ISTDP) udviklet af den Iransk fødte Canadier Habib Davanloo. For os er ISTDP dog i praksis snarere blevet til en forkortelse for Intensive Shamanistic-Taoistic Dynamic Psychotherapy, idet denne integrative tilgang er vores særlige kendetegn. Du kan læse mere om vores specifikke faglighed i profilerne herunder, samt hvordan den indgår i vores praksis under bl.a. individuel terapi, dynamisk coaching og supervision.
Privat
Til privatpersoner tilbyder vi intensiv, dybdegående terapi til både den enkelte og parforholdet. Vores tilgang er holistisk og altid funderet i et tilstræbt stærkt tillidsforhold mellem du og os.
Erhverv
Vi tilbyder unikt tilpassede forløb til individer og grupper på alle niveauer af organisationen. Udgangspunktet er vores særlige tilgang Dynamisk coaching med fundament i taoistisk ledelsesfilosofi.
ISDP Undervisning
Igennem 10 år har vi været én af de kun ganske få udbydere i Danmark af den internationalt anerkendte ISTDP Core Training. Uddannelsen er tilrettelagt så den sikrer dig en unik træning i avancerede terapeutiske færdigheder.
Gry
Gry Dagmar Kok Ravn
BA. Sci Psykologi
Psykoterapeut og parterapeut
Speciale i ISTDP, kropsterapi, sexologi og shamanisme
Brian
Brian Kok Ravn
Autoriseret Psykolog, Cand. Psych.
Specialist i Psykoterapi & Klinisk Psykolog
Specialpsykolog i Psykiatri
Olaf Ryes gade 7Q, 6000 Kolding
- brian@psykologkokravn.dk
- +45 9330 2333